NeutraTEST, en disruptive digital rebel?
NeutraTEST har haft besøg af Henrik Egede, direktør for FEHA, ’Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Husholdningsapparater”.
Besøget har affødt en artikel i Hvidvare-nyt (december 2015 - nr. 6), som omtaler NeutraTEST som disruptive, en ny spiller på markedet, med en nytænkende og anderledes tilgang til de etablerede strukturer.
Det er vi stolte af!
NeutraTESTs vision er, at du som forbruger får opdaterede, faktuelle, kontrollerede og gratis data om emhætter gældende for alle producenter. Derfor har vi med vores sammenligningsværktøj skabt et godt og neutralt udgangspunkt for at vælge den rigtige emhætte.
Vores resultater kommer fra en analyse af de tilgængelige EU-data for hver emhætte, hvor vi omsætter oplysningerne til en EU-karakter. Desuden giver vi NeutraTESTs egen testscore til de emhætter, som vi kontinuerligt selv tester i vores forsøgscenter.
Kort fortalt om FEHA: Foreningen blev stiftet tilbage i 1960 som en fabrikantforening, hvis formål er at varetage de 26 medlemsvirksomheders fælles interesse.
