News

Det grundlæggende spørgsmål er:

"Kan vi stole på den produktinformation, emhættefabrikanterne offentliggør, og som kontrolleres af de 28 EU-lande?"

Emhætter og energimærkning: Er det til at stole på?

Svenske Testfakta har bedt det tyske laboratorium SLG om at foretage nogle specifikke tests netop mhp. at tjekke den EU-information jævnfør EU65/2014, som fabrikanterne per 1. januar 2015 er forpligtiget til at offentliggøre. 

NeutraTEST konkluderer – på basis af Testfaktas analyse1 – at EU energimærkets information er en værdifuld og ganske pålidelig kilde for at sammenligne emhætter. Dog er der variationer fabrikanterne imellem, som vi mener skal adresseres, forklares og i nogle tilfælde elimineres.

Lad os tage fedtfiltreringseffektiviteten (GFE – Grease Filtering Efficiency) som eksempel:

Grease filtering efficiency table 1 

Vores observationer:

Kun Siemens’ testresultater er identiske med resultaterne fremkommet ved det tyske laboratorium SLGs tests, mens de øvrige emhættefabrikanters EU-data divergerer.

Det er overraskende, at IEC Normerne implementeret i EU65/2014-standarden i dette tilfælde ser ud til ikke at være klare nok til at kunne garantere reproducerbare data på tværs af laboratorier. Disse normer blev netop defineret primært med henblik på at sørge for entydige og reproducerbare testresultater. Og baseret på vores erfaring er det da også lykkedes!

Når de 28 EU-medlemslande varetager deres lovpligtige kontrolmyndighed, er de meget nøje med at tjekke testprocedurerne og – i tvivlsspørgsmål – bede neutrale laboratorier tjekke resultaterne (regningen herfor kan sendes til emhættefabrikanterne!). I Danmark er kontrolmyndigheden SEE (Sekretariatet for Ecodesign og Energimærkning af Produkter under Energiministeriet). Det testes, at a) datablade er tilgængelige på salgsstederne, b) at databladene offentliggør valide testresultater og c) at disse tests er reproducerbare jf. 65/2014-standarden.

Procedurerne er meget detaljerede, og emhættefabrikanterne har givetvis lagt meget arbejde i at beskrive testprocedurerne og præsentere testresultaterne på en måde som muliggør sammenligning af forskellige emhættemodeller. Dog mener vi, at der stadig er rum til forbedring, før emhættefabrikanternes EU-data er fuldt ud sammenlignelig.

Slutteligt, mht. den betydelige forskel imellem Testfakta og SLGs testresultater for IKEAs væghængte emhætte Uppdrag: Testfakta offentliggjorde deres resultater i november 2015, men allerede 6 måneder tidligere i juni 2015 offentliggjorde NeutraTEST IKEAs datablad for Uppdrag emhætten med de korrekte tal. Hvorfor Testfakta citerer, hvad der forekommer at være ukorrekte tal (og hvorfor IKEAs talsperson ikke har gjort opmærksom på det), er uvist. Ergo bekræfter SLG faktisk scoren D som den rigtige fedtfiltreringseffektivitet for Uppdrag-modellen!

Fedtfiltreringseffektivitet (GFE – Grease Filter Efficiency) forklaret:

Efter dråbe for dråbe at have hældt 5 cl olie på en varm pande, som befinder sig i et lukket rum under kontrollerede omstændigheder, er det ikke kompliceret at måle den del, som resterer i filterne. Olien bør være ét af de følgende steder:

1. I fedtfilteret (oftest lavet i aluminium)
2. På den anden side af emhætten
3. Inde i emhætten men ikke i filterne
4. Andetsteds - hvilket betyder i dit køkken

I løbet af testen vejer man aluminiumfiltrene (1), absolutfilteret som er sat op ved emhættens udtræk (2) og hele emhætten uden filtre (3). Dette gøres både før og efter. Den delmængde, der ikke findes ved (1-3) må være i (4) og summen svarer til de 5 cl.

Kun den del af olien (målt i procent), som konstateres i fedtfilteret, udgør fedtfiltreringsscoren (GFE score), hvilket herefter omregnes til de følgende energiklasser:

Grease filtering efficiency

Kilde: Commission Delegated Regulation (EU) No 65/2014

NeutraTESTs kommentarer til fedtfiltreringstesten og tolkningen heraf:

Ad 1) Nogle fabrikanter fremstiller emhætter med op til 10 lag aluminium i fedtfilteret netop mhp. at opfange så meget fedt som muligt. Luftgennemstrømningen og dens hastighed er åbenlyse faktorer mht. hvor meget fedt, der sætter sig i filtrene. Kort sagt, lav luftgennemstrømningshastighed betyder, at fedtet har længere tid til at sætte sig i filtrene! Dette er på sin vis i opposition til, at vi gerne vil have den beskidte luft ud af køkken hurtigst muligt. Testene foretages med nye emhætter og dermed helt nye filtre (ellers er forsøgene ikke reproducerbare og dermed sammenlignelige), hvilket gør effektiviteten teoretisk. Hvad sker der, når fedtophobningen forøges i filtrene? Vi mener, at en høj luftgennemstrømningshastighed i det tilfælde er essentiel. Fedtfiltreringseffektivitetstesten er altid foretaget på emhættens maksimum styrke – ikke ved boost og ikke ved lavere hastigheder, hvor filtreringseffektiviteten måske er højere for nogle modeller (f.eks. givetvis for IKEAs Uppdrag-model i ovenstående tabel). Vi ser en tendens til at fabrikanterne reducerer emhætternes maksimale udsugningsniveau (måske for at forbedre scoren for fedtfiltrering?) og forøger boost-niveauet. Vi mener, at dette giver mening, men også at fedtfiltreringsscoren isoleret set ikke er en nøjagtig måling.

Mht. scoren for emhætterne af mærkerne Franke og Cylinda, som er udstyret med en løst isat ’easy clean’-enhed: De to fabrikanter hævder med rette (!), at SLG skulle have vejet den ekstra enhed sammen med fedtfilteret (1) i stedet for at se easy clean-enheden som en integreret del af emhætten (3). Testfakta og det tyske laboratorium SLG er meget eksplicitte mht. deres metode: testene ”foretages jævnfør IEC 61591-normen”. Ifølge standard 61591 © IEC:1997+A1:2005, side 17, kap. 12, siges det om fedtabsorbering: “This test is used to measure the efficiency of the grease filter. NOTE To the grease filter belong all detachable coverings, filter frames, plates or supports, which are intended to be removed for cleaning.”

Ad 2) NeutraTEST er overbeviste om vigtigheden af at fjerne madlavningslugtene og dampene fra køkkenet. Vi værdsætter effektive filtre, som nemt kan rengøres i opvaskemaskinen. Og vi kender til den fare, større fedtophobninger i emhætten kan medføre i form af øget risiko for ildebrand. Og dertil kommer den ikke så kønne plamage rundt omkring den ydre emhætteventilation nogle (nye) huse har. Alt dette taget i betragtning så er en emhætte med udtræk til det fri den bedste måde at få den forurenede luft ud af dit køkken.

Ad 3) Nogle emhættefabrikanter ser ud til at have glemt at optimere det indvendige af deres produkt. Før du køber, så gør dig selv den tjeneste at fjerne fedtfiltrene for at kigge indeni emhætten. Motor og elektriske dele skal gerne være korrekt beskyttede, og det skal gerne være nogenlunde nemt at rengøre.

Ad 4) Kører en emhætte med lav udtrækshastighed, vil den forurenede luft have mere tid til at sætte sig rundt omkring i dit køkken. Dette sker i højere grad, når emhætten over tid mister lidt af sin kapacitet og logisk set også, når filtrene bliver mere og mere fedtede. Hovedårsagen til at købe en emhætte er at få hjælp til at bevare et rent køkken. Selv om fedtfiltreringseffektiviteten ikke fortæller hele historien om, hvor rent dit køkken fremover vil være, så er det stadig en ganske sammenlignelig måling og indikator. Og med tiden skulle det gerne blive bedre og bedre, efterhånden som myndighedernes opmærksomhed og kontrol øges.

1 Kilde: ”Köksfläkten som suger fett bäst”, 20.11.2015, Martin Hansen, Testfakta.

Vil du have en emhætte, der virker?

Brug vores NeutraTEST-Score!

Klik her!

Testresultater 

 Vi har ranglistet ALLE emhætter

Den stærke søgefunktion giver dig adgang til mere end 1.000 tests. NeutraTEST-Scoren viser, hvor god hver emhætte er. 

Så du hurtigt finder den rigtige til dit køkken 

Du kan sortere efter støjniveau og udsugning. Eller du kan starte med prisniveauet. Du kan se fotos af hver emhætte samt vælge blandt 9 emhættetyper og mange farver.

Vi bruger cookies! Hvis du fortsætter med at bruge vores hjemmeside, samtykker du.

Over 1.000 testede emhætter  

klik her