Hvem har ikke hørt om bekymrende partikelforurening grundet biludstødning og brændeovne?
Den dårlige nyhed er, at også indendørs er der partikelforurening, f.eks. fra vores hyggelige stearinlys men også vores egen madlavning er en grum synder.
Den gode nyhed er, at vi selv kan gøre noget!
STOP madlavningen! Eller tænd emhætten …
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi lufter ud jævnligt (også om vinteren og især når vi laver mad), at vi kvitter tobakken, begrænser brugen af stearinlys og at vi gør rent en gang om ugen. Så
tænd emhætten – og har du en recirkulationsemhætte (altså uden udtræk til det fri), så husk at skifte filtrene!
Du kan læse mere om et sundt indeklima hos Center for Indeklima og Sundhed i Boliger, et tværfagligt samarbejde mellem forskere fra Danmarks vigtigste forskningsinstitutioner på indeklimaområdet. CISBO konkluderer, at stearinlys og madlavning er de vigtigste kilder til indendørs forurening i ikke-rygerhjem, mens kun en fjerdel af partikelforureningen kommer fra udeluften.
Et dårligt indeklima kan være årsag til mange dårligdomme, lige fra de mere uskyldige som træthed og hovedpine til de mere alvorlige sygdomme som lunge- og hjertekarsygdomme og kræft.
En god emhætte er en nem måde at formindske partikelforureningen i vores hjem, så vælg den med omhu, så du får én, der rent faktisk virker! Du kan læse vores købsguide eller gå direkte til vores gratis sammenligningsportal, hvor NeutraTEST-Scoren hjælper dig med at få overblik.
God emhættejagt!
