Bor du i lejlighed og skal udskifte emhætten i dit køkken?? Fortvivl ikke - jeg guider dig!
Elsker du at fordybe dig i detaljerne, så kig på over 1000 testede og analyserede emhætter! NeutraTEST er objektiv og uafhængig. Derfor kan du have tillid til NeutraTEST-Scoren!
Emhætter og emfang til det lille køkken f.eks. i en lejlighed: Jeg har udvalgt de 6 bedste til dig! Mit primære fokus er på performance, støj – og pris!
EmhættetypeEr dit ønske at bruge så lidt tid og så få penge som muligt? Så vælg den samme type emhætte som den udtjente model, du ønsker at udskifte! Ikke nødvendigvis samme mærke, men gerne en med bedre performance! Se nedenfor. Har du f.eks. en 60 cm udtræksemhætte, så lade være med at drømme om en 90 cm bordemhætte. For så står du pludselig med et overflødigt overskab og en bordplade / kogezone, der skal udskiftes! Det tager tid og koster penge! Hvilken emhætte har du? Udtræk, indbygning eller indsats? Nemt! Tryk på den model, der interesserer dig, og tjek, hvor du kan købe til hvilken pris. Så har du meget snart igen en emhætte, der sørger for et godt indeklima i dit køkken! |
Udsugningskapacitet Støjniveau |
Udtræksemhætte 60 cm
En udtræksemhætte er et diskret valg. Når den ikke er i brug, er kun en smal skinne synlig under overskabet, der huser den. Der er et stort udvalg, deriblandt mange med rigtig stærke karakteristika.
Et godt valg er Bosch-modellen DFS067E50 til lige over 3.000 kr. Det er en solid emhætte med god performance og helt okay lydniveau. Der er selvfølgelig LED-belysning, og vil du hellere have en hvid eller sort gribeliste, kan det tilkøbes.
Foretrækker du at slippe med en tudse mindre, kan du overveje Gorenje’s BHP663A6X til godt 2.000 kr. Også god performance men lydniveauet er højere. Den findes også i en version med sort/gråsort frontpanel, men er så lidt dyrere: BHP643A6BG. Der er timer-funktion, LED-lys og GentleClose.
DFS067E50 | BHP663A6X | |
---|---|---|
NeutraTEST-Score: Minimumsniveau: Maksimumsniveau: Boost-niveau: |
6,46 220 m3/t - 41 dB 400 m3/t - 54 dB 730 m3/t - 66 dB |
6,44 285 m3/t - 54 dB 575 m3/t - 62 dB 720 m3/t - 70 dB |
OBS! Gorenje skriver direkte i deres salgsmateriale, at emhætten trækker 575 på maksniveau, når den er sat til eksternt udtræk, mens den i recirkulation (altså med kulfilter) kun suger 426 m3/t. Tak for åben og god information! Forholdet er ikke specifikt for Gorenje, men gør sig gældende for alle mærker: emhætterne suger mindre, når de skal trække luften igennem et kulfilter for at smide det tilbage i dit køkken.
Indbygningsemhætte 60 cm
En indbygningsemhætte er ligeledes et diskret valg, måske endnu mere end udtrækstypen. Frontpartiet udgøres fuldstændig af overskabet og kun undersiden af emhætten er synlig. Afhængig af modellen kan undersiden være lavet i f.eks. sort eller hvidt glas eller et stålfilter.
Lad dig ikke forvirre af, at nogle modeller står til at være 53 cm, mens andre står til at være 60. Det er egentlig samme ting: for at passe til et 60 cm skab er selve emhættens mål 53 cm.
Et godt valg er Bilbao-modellen fra spanske Nodor, som fås til lige knap 3.000 kr. med enten sort eller hvidt glas. Den er udstyret med LED-lys, men ikke så kraftigt. Ellers performer den fint og lydniveauet er helt ok. Der er også indikator for, om det er tid til at udskifte kulfilteret!
Er du snarere til et mere råt look og synlige filtre i rustfrit stål fremfor det mere polerede glas-design, så tag et kig på Silverline SL1170 Astec, som oven i købet er 500 kr. billigere men dog lidt mere støjende! Den kan prale af LED-lys, har fjernbetjening og easytouch-betjening samt filter-indikator og eftersugsfunktion.
Vil du gerne betale dobbelt så meget for et dansk kvalitetsmærke, så tag et kig på Thermex TFM860. Når den ikke er i brug, ser man blot det hvide eller sorte glasdesign, men når du bruger emhætten, kan du klappe glaspladen ud, så den hjælper til med at guide madosen det rigtige sted hen. Skylder dog lige at sige, at modellen kun opnår et C i energieffektivitet / energiklasse, men ellers fremhæver Thermex eftersugsfunktion, glass touch og LED-lys.
Bilbao | SL1170 Astec | TFM860 | EFT6566O | |
---|---|---|---|---|
NeutraTEST-Score: Minimumsniveau: Maximumsniveau: Boost-niveau: |
6,21 200 m3/t - 40 dB 525 m3/t - 64 dB 720 m3/t - 67 dB |
5,85 239 m3/t - 47 dB 495 m3/t - 66 dB 760 m3/t - 69 dB |
5,75 300 m3/t - 50 dB 600 m3/t - 65 dB 700 m3/t - 67 dB |
6,23 288 m3/t - 47 dB 384 m3/t - 54 dB 647 m3/t - 65 dB |
Indsatsemhætte 60 cm
Indsatsemhættekategorien kaldes også for ”klassisk emhætte” forstået som den oprindelige type af emhætter. Den kan enten sættes op alene på væggen, mellem to overskabe eller for nogle modellers vedkommende under et overskab. Så monteringen er mere fleksibel men også mindre smart. Der er langt mellem snapsene i denne kategori, så du skal kigge dig godt for. Eller læse min anbefaling her ;)
Electrolux’s EFT6566OW eller EFT6566OX i henholdsvis hvid og rustfrit stål er ganske nydelige at kigge på med deres enkle design, som minder gevaldigt om en indbygningsemhætte. Electrolux fremhæver, at emhætten har en sensor, som registrerer em fra kogepladen og tænder selv! Det lyder besnærende, men er ikke noget, jeg har testet in real life. Her hos NeutraTEST hører vi meget gerne fra dig, hvis du har – eller får - nogle erfaringer, gode som dårlige. Du kan også styre emhætten direkte fra kogezonen men kun fra udvalgte kogeplader (Hob2Hood) – om det er en fordel, vil jeg lade være op til dig at afgøre!
Blev du klogere? Så giv os gerne et like på Facebook :) Kunne én af ovenstående emhætter bruges til dit køkken? Personligt ville jeg gå efter Bosch DFS067E50 eller teste spanske Nodor’s Bilbao. Hvis du vil kigge på alle emhætter, så klik her!